NEDTÆLLING TIL MALAYSIAS GRAND PRIX
Det var kun et spørgsmål om tid før den russiske kører Danil Kvyat forlod Formel 1 og da Toro Rosso alligevel er i fuld gang med at bygge sit nye Honda-baserede team op kunne de lige så godt gå i gang med det samme. Tag godt imod GP2 mesteren Pierre Gasly, endnu et fransk stortalent.
Sainz skifter som bekendt til Renault, så det ser ud til at Formel 2 mesteren Nobuharu Matsushita kommer i det andet sæde fra næste år.
Toro Rosso-Honda ser således ud til at få et af de mest spændende kører teams i den kommende sæson. Og mon ikke Honda motoren kommer op i fart, så holdet kan køre om point i hvert eneste grand prix.
Det nuværende Honda team forventer dog ikke så meget af det kommende grand prix.
Det går også skidt for McLaren økonomisk. Efter store fortjenester under Ron Dennis lider de nu store tab.
Paul Di Resta håber på comeback hos Williams, hvor Lance Stroll mangler en makker fra næste år.
Red Bull lader til at trække sig stille og roligt ud af Formel 1 og sætter teoretisk holdene til salg til Honda (Toro Rosso) og Aston Martin (Red Bull). Det er også mere logisk med bil varemærker til bil teams.
Kimi Raikkonen har vundet i Malaysia to gange tidligere og er et godt bud på en vinder igen i år, hvis der ikke er nogen, der kører ind i ham.
Titelfavoritterne Vettel og Hamilton har også vundet i Malaysia. Vettel hele fire gange og Hamilton blot en enkelt.
Ricciardo forventes også at følge Singapore op med et podium.
Et frækt bud på resultatet:
1. Kimi Raikkonen
2. Daniel Ricciardo
3. Lewis Hamilton
Her er et klip fra det første Formel 1 grand prix i Malaysia i 1999: