Den var feltets hurtigste, unge kørere, der stillede op til det første pre-race pressemøde i Belgien.
Benelux-talentet Max Verstappen er blot 19 år, men har allerede etableret sig som en af feltets hurtigste efter han blev opgraderet fra Toro Rosso til Red Bull teamet. Han kvitterede ved at vinde sit første grand prix i Spanien. Verstappen er tillige den yngste Formel 1 debutant nogensinde. Han er nu podium kandidat til hvert eneste grand prix og er på semi-hjemmebane til det belgiske grand prix.
Belgiske Stoffel Vandoorne er vitterligt på hjemmebane i Belgien. Det 25-årige stortalent er tidligere vinder af GP2 og efter et år som reservekører for McLaren overtog han i denne sæson McLaren sædet fra Kevin Magnussen, der vandt over ham i Formel Renault i 2013. Vandoorne slås ligesom teamkammerat Fernando Alonso med manglende motorkraft, så det bliver nok ikke lige på Spa at han vil opnå det store resultat, men efter Monza kan der begynde at ske ting og sager i en hurtigere bil og på andre baner.
Esteban Ocon fra Frankrig er blot 20 år, men ser ud til at kunne blive den kører, der kan tager arven op efter Alain Prost. Han kommer fra Mercedes-Benz talentfabrikken og er i dag en del af Force India-teamet, der netop kører med de hurtige Mercedes motorer. Han har tidligere været testkører for Lotus og kørt en halv sæson for Manor. Ocons bedste resultat er en 5. plads til det spanske grand prix og det er nok også det maksimale han kan gå efter i Belgien. Han er en favorit her på redaktionen og vi vil følge ham tæt!
Verstappen starter helt fremme på P5 og vil køre efter både podium og sejr, Vandoorne er helt nede på P15 og skal være taknemmelig for at ende i pointene, Ocon er på P9 og vil forsøge at forbedre sit resultat fra Spanien. I første omgang skal han slå teamkammeraten Perez.
OPDATERING: Vandoorne er rykket helt ned på P20 med en teknisk straf.